Lidt om OTTERUP VANDVÆRK
Otterup Vandværk er et andelsselskab stiftet i 1933. Både kontoret og selve vandværket ligger på Strandvejen 6.
Otterup Vandværk udpumper årligt ca. 300.000 m3 drikkevand til 2400 forbrugere heraf 3 storforbrugere.
Vandet indvindes fra de 6 boringer, der ligger i Bladstrup og Otterup. Råvandet føres til filteranlægget på Strandvejen, hvor det bliver iltet og filtreret for at befri vandet for jern, mangan og opløste luftarter. Efter iltning og filtrering føres vandet til rentvandsbeholderne, hvor det er klar til at blive ledt ud til forbrugerne.
For at sikre, at vandet fra OTTERUP VANDVÆRK, lever op til Miljøstyrelsens krav til drikkevand, bliver der flere gange årligt udtaget vandprøver på ledningsnettet og på vandværket. Prøverne sendes til et godkendt laboratorium, hvor de analyseres. Resultatet for prøverne kan ses her.