Om vandkvalitet
Vandkvalitet - Forklaring
Det er hovedsageligt stoffer, som findes naturligt i grundvandet, og som i større eller mindre grad fjernes på vandværket. Der udover analyseres for et eventuelt indhold af bakterier, sprøjtemiddelrester og andre parametre, som kan indikere om vandet er forurenet.
Drikkvandsanalyser udføres på vandprøver taget hos en forbruger. Normalt tages der prøver hvert halve år.
Rentvandsanalyser udføres på vandprøver taget på vandværket. Normalt tages der prøver hvert halve år.
Råvandsanalyser udføres på vandprøver taget ved boringerne. Normalt tages der prøver hvert 4. år fra hver boring.
Pesticidanalyser m.v. udføres som ved råvandsanalyser.
Link til analyser på hjemmesiden:
Beskyttelse af grundvandet
Otterup Vandværk arbejder målrettet på at beskytte grundvandet, så vi nu og i fremtiden kan sikre forbrugerne rent drikkevand. For at sikre, at der ikke sker fremtidig forurening, så skal de arealer, hvor grundvandet bliver dannet, beskyttes.
Nordfyns Kommune har lavet en indsatsplan, hvor vi som vandforsyning skal forsøge at indgå frivillge aftaler med ejerene af de sårbare områder om ændring af driften, så der bl.a. ikke bliver brugt sprøjtegift. Kommer vandvækret ikke i mål med de frivillige aftaer, så kan Nordfyns Kommune lave et påbud til lodsejerne.
Forurening af grundvandet kan også ske ved nedsivning af uønskede stoffer fra private brønde og boringer. Derfor anbefaler vi, at alle ubenyttede brønde og boringer bliver sløjfet
Se PDF-folder HER vedr. Sløjfning af brønde og boringer.
Nogle af Otterup Vandværks boringer ligger i byen og her bor vi ovenpå vores grundvand. Anvendte sprøjtegifte, til f.eks. ukrudt, kan skylles ned gennem jorden og risikerer at ende i grundvandet som bruges til drikkevand. Derfor kan vi hver især gøre en indsats for at beskytte vores grundvand ved at undgå at bruge sprøjtegifte til bl.a. ukrudtsbekæmpelse.
Få gode råd til en sprøjtefri have her.